IMPONERENDE RENT GARNACHA-UDTRYK

Aseginolaza y Leunda Camino Otsaka 2021 
Spanien, Navarra 
Rødvin, Garnacha 
Normalpris kr. 285,-, Set til kr. 285,-  
Hvad drikker man til? 
5 Stj., 95 Pts. 

Man lukker øjnene lidt sammen, når man skruer proptrækkeren ned i korkproppen på en vin som Camino Osaka. For der findes kun 296 af dem i denne årgang, fordi her er tale om en enkeltmarksvin fra en lille 0,2 hektar mark i Navarras nordligste vin-egnede område. Druestokkene blev sat i 1926, så selvom vi er så langt mod nord, er vinstokkene beredt på at skulle søge dybt for at finde næring, og det er med til at give en intensitet, der giver et enormt spændende modspil til den ellers så kølige stil. Den har et lækkert bid af tanniner og syre, og den diskrete men tydelige dybde bliver fornemt passet op af urtede noter i en fornem balance. En vin med en imponerende renhed og med ualmindeligt levende nuancer. Se om du kan nå at få fat i en af de ganske få flasker, hvis du vil opleve kompleksiteten mellem nordspansk elegance og smuk dybde. Er du til kødretter i den lidt lysere ende, er det her en vin, der vil imponere både dig og dine gæster.