Domaine Charvin Cotes-du-Rhone 2022
Frankrig, Rhone
Rødvin, Grenache (80%)
Normalpris kr. 190,-, Set til kr. 135,-
Vinova
4 Stj., 91 Pts.
Rhone-området kan både byde på behagelige, bløde og frugtige vine, og det kan byde på mere kraftfulde og mørke udtryk. Ofte er det Syrah-vinene, der giver det største bid, men denne vin på 80% Grenache er enormt udtryksfuld og stritter med krydderier i mange retninger. Det er enormt udtryksfuldt, mørkt og kantet, mens frugterne er trukket lidt mere tilbage. Er du til power-Rhone med mørke krydderier og bid, så er Domaine Charvin nok noget, der rammer dig rigtig godt. Jeg kunne godt ønske mig, at det frugtige havde fået lov at spille en lidt større rolle.