SCHEUREBE MED SJÆLDEN CHARME

Rudi Rüttger Flavourite Neuleininger Hollenpfad Scheurebe, 2022 
Tyskland, Pfalz 
Hvidvin, Scheurebe 
Normalpris kr. 109,95, Set til kr. 69,95 
Supervin 
5 Stj., 91 Pts. 

Tænk engang. Scheurebe er en af de druesorter, jeg – om ikke kategorisk, så i hvert fald næsten – har afskrevet som noget, jeg skulle kunne blive glad for. Og så dukker denne vin fra Rudi Rüttger op – til en lav tilbudspris og med masser af charme. Det er langt bedre afstemt, end andre Scheurebe-vine, jeg har smagt. Scheurebe er en laboratorie-skabt krydsning mellem Riesling og den stort set ukendte Bukettraube. Nogle synes, det smager meget som Riesling, andre at det smager som Sauvignon Blanc – og andre igen synes, det minder om Gewürztraminer. Jeg er nok mest på den vogn, der hedder Riesling-stil med en smule af den friskhed, vi kender fra Sauvignon Blanc. I hvert fald, når det kommer til Rudi Rüttgers fortolkning. For den til tider parfumerede og lidt overeksponerede grønne smag er ryddet af vejen til fordel for sprød syre og dejlige, lyse frugter.