Luis Cañas Crianza 2021
Spanien, Rioja
Rødvin, Tempranillo/Garnacha/Graciano/Viura/Malvasia
Normalpris kr. 199,95, Set til kr. 99,95
Supervin
5 Stj., 93 Pts.
De kraftige og kantede Rioja-vine hører efterhånden fortiden til. Rioja-husene har efterhånden lært sig at balancere fadlagringen, og i flere af vinene fra det klassiske område, har man også valgt at kombinere de traditionelle druesorter med hvidvinsdruer. I denne Crianza er der således ikke bare Tempranillo, Garnacha og Graciano, her er også brugt hvidvinsdruer som Viura og Malvasia. Man fornemmer det ikke direkte, men indirekte er det alligevel tydeligt, at der er lagt en dæmper på power-noterne og er skruet op for en blødhed, der giver lidt ekstra liv til frugtfornemmelsen. Luis Cañas Crianza 2021 er fadlagret i 12 måneder i en blanding af fransk og amerikansk eg, og det medvirker også til en fin balance mellem det krydrede og mørke udtryk på den ene side og det mere bløde og behagelige på den anden.