S. Sebastiao Arreio 2022
Portugal, Lissabon
Rødvin, Touriga Nacional/Cabernet Sauvignon
Normalpris kr. 99,95, Set til kr. 49,95
Andrup Vin
4 Stj., 88 Pts.
Jeg er ret fjollet med S. Sebastiao-vinene, når de holdes i den helt rene og fine stil. Det portugisiske vinhus vælger gerne at give vinene andre navne, når de bliver mere robuste, og det gælder osgå for Arreio, der er i den billige prisklasse, men som præges af den karakteristiske rene og ærlige stil. Det er ellers fyldige druer fra Touriga Nacional- og Cabernet Sauvignon-stokke, der er brugt til vinen, der savner lidt mere udtryk i dybden og i fadpræget. Det betyder, at den ikke bliver ret udfordrende, men den smager ikke desto mindre ganske fint i forhold til sin tilbudspris.