Peter and the Wolf White Wine Blend 2023
Portugal, Tejo
Hvidvin, Fernao Pires/Muscat/Albariño
Normalpris kr. 64,95, Set til kr. 49,95
Andrup Vin
4 Stj., 88 Pts.
Druesorten Fernao Pires hører man sjældent ret meget om, hvis man ikke lige nærstuderer portugisisk hvidvin. Men her er den det primære omdrejningspunkt i Peter and the Wolf-blendet fra 2023, hvor den er sat sammen med så forskellige legekammerater som den aromatiske Muscat og den knivskarpe Albariño. I udgangspunktet virker det som en mærkelig kombination, men det fungerer faktisk fornuftigt i en hvidvin, der er nem at drikke, og som holder et ret behageligt og friskt udtryk.