Gran Fortissimo 2019
Portugal, Alentejano
Rødvin, Touriga Nacional/Syrah/Alicante Bouschet
Normalpris kr. 119,95, Set til kr. 69,95
Andrup Vin
4 Stj., 90 Pts.
Nogle portugisiske rødvine kan minde om Ribera del Duero, andre er bare klassisk portugisisk vildskab og power. Og så er der dem, der mere minder om de bløde og frugtige vine fra det sydlige Italien. Gran Fortissimo er sammensat af de lokale druesorter Touriga Nacional og Alicante Bouschet, og så har den fået et ordentligt skud af den internationalt berømmede Syrah-drue. I sammenhæng giver det en rar og blid vin, der især vil ramme dig, der er til de syditalienske – og endda med lidt mere liv og nuance, end du finder i de store, tunge tonser-Primitivoer fra støvlelandet.