NEW ZEALÆNDER MED CREMET BUND

Rapaura Springs Reserve 2023 
New Zealand, Marlborough 
Hvidvin, Sauvignon Blanc 
Normalpris kr. 159,95, Set til kr. 89,95 
Andrup Vin 
5 Stj., 92 Pts. 

Jeg har smagt Rapaura Springs i to varianter – samtidig. Lillebror, som er fin, fersk og helt ren i stilen, og så denne Reserve, der har alle de klassiske Sauvignon Blanc – tilføjet en smule mere dybde og en lækker cremet mundfornemmelse. Det giver lidt flere nuancer og en friskhed, der er mere afrundet og knap så stikkende i sin friskhed. Mens lillebror-vinen er oplagt som aperitif eller uforpligtende hyggeglas, så er denne Reserve også egnet som ledsager til lette madretter, fordi den har lidt mere dybde til at bære det. Normalt vil jeg helst have Sauvignon Blanc så ung og ren som muligt, men når det kommer til Rapaura Springs, giver Reserve-varianten altså en smule mere kant, som fremhæver alt det gode i vinen.