MODEN OG RAR BORDEAUX

Chateau Le Monteil d’Arsac Haut-Medoc 2016  
Frankrig, Bordeaux  
Rødvin, Cabernet Sauvignon/Merlot 
Normalpris kr. 169,95, Set til kr. 69,95 
Supervin 
5 Stj., 92 Pts. 

Hvis der er noget, der kendetegner en Cabernet Sauvignon-vin, så er det de tydelige noter af solbær. Og er der noget, der kendetegner en Bordeaux-vin, så er det de lidt vilde tanniner, der får tænderne til at føles ru og lilla. Er der noget, der kendetegner en vin med alder, er det at noterne er smeltet sammen til en intens og kompakt oplevelse. Chateau Le Monteil d’Arsac Haut-Medoc er en Bordeaux-vin fra 2016, som til en vis grad har alle ovenstående elementer. Men tanninerne er blødt godt op, så de bidrager til den samlede smagsoplevelse, der er behagelig og rigtig nem at nyde. Alderen betyder, at de vildeste kanter er slebet af, og i stedet er smagen fløjlsblød og saftig. Det smager rigtig godt, men den skal næppe have en menneskealder i kælderen.