Hostage Terroir Expression Altamira Malbec 2021
Argentina, Mendoza
Rødvin, Malbec
Normalpris kr. 199,95, Set til kr. 99,95
Supervin
5 Stj., 94 Pts.
Der er et lille stykke vej mellem de spændende rødvine fra Sydamerika, med mindre man skruer budgettet gevaldigt i vejret. Men af og til findes de, og denne rene Malbec-vin fra det argentinske Mendoza-område er en rigtig flot overraskelse i en prisklasse der lyder på under 100 kroner på tilbud. Det smager rigtig dejligt med en fedme og frugtighed, der er ret markant, men som ikke tager overhånd. For der er også kanter og friskhed undervejs, der sikrer, at det ikke bliver som et hovedspring i marmelade-brønden. Her får du Malbec-druens evne til at være frugtig, saftig og alligevel mærkbart krydret, og når Malbec-druer er håndteret så kompetent som i denne vin, bliver forestillingen om en argentinsk aften med grillsteak og rødvin en overordentligt tiltalende tanke.