Rudi Rüttger Cool Climate Neuleininger Höllenpfad Dry 2023
Tyskland, Pfalz
Hvidvin, Sauvignon Blanc
Normalpris kr. 129,95, Set til kr. 69,95
Supervin
6 Stj., 94 Pts.
Sauvignon Blanc hører da hjemme i New Zealand. Eller i Loire-dalen i Frankrig. Eller hvad? Jeg vender ikke ryggen til de klassiske Sauvignon Blanc-områder, men jeg inkluderer et lille stykke Tyskland i min Sauvignon Blanc-bevidsthed, for jeg har efterhånden smagt en god håndfuld tyske Sauvignon Blanc-vine, der er helt på højde med det, de store områder leverer. Rudi Rüttger hører hjemme i Pfalz, hvor vinhuset står bag denne enestående Cool Climate-vin, der er så frisk og sprudlende, at det er svært at holde begejstringen tilbage. Det smager så lækkert og friskt og er fyldt med sprælsk sommer-lethed og skøn frugt og syre. Og så er prisen på nippet til at være uforståelig, for det her er Sauvignon Blanc af flotteste kaliber.