VERDEJO MED FADPRÆG

Rolland & Galaretta Rueda Verdejo Parcelas 22-66 2019 
Spanien, Rueda 
Hvidvin, Verdejo 
Normalpris kr. 149,95, Set til kr. 69,95 
Supervin 
3 Stj., 87 Pts. 

Jeg elsker ståltanks-vine, og de må meget gerne være på den spanske Verdejo-drue. Her har den meget anerkendte producent Rolland & Galaretta. Med inspiration fra både Sancerre og Bourgogne er en del af denne vin lagret på nye franske egetræsfade, og det giver en ekstra dybde og kompleksitet. Druerne kommer fra vinstokke fra to særligt udvalgte parceller, og på den måde er der balance og en ensrettethed i udtrykket. Til min smag er det bare som om, at det hele bliver lidt tungt i kanten, fordi Verdejo-druens store force ligger i friskheden og den umiddelbare stil. Det er fint og velproduceret, men det er som om, at der ikke er kælet nok for den friskhed, de kunne vække de komplekse noter til live.