MØRKFRUGTET UNGARSK PINOT NOIR

Le Comte de Mercy NV 
Ungarn, Pannon 
Rødvin, Pinot Noir 
Normalpris kr. 59,95, Set til kr. 59,95 
Vinimondo 
5 Stj., 91 Pts. 

Det er ikke hver dag, at man støder på en velsmagende Pinot Noir fra Ungarn. Men Le Comte Mercy er faktisk fra det ungarske Pannon-område, selvom navnet lyder som om, den er fransk. Det skyldes at det er en flok franskmænd, der har sat gang i projektet og på de billigere adresser i Østeuropa er de faktisk lykkedes med at sammensætte en ganske kompetent Pinot Noir, der er mere dyb, mørk og frugtig, end en gennemsnitlig Pinot Noir, men som stadig har respekt for de bløde flader, som druen er så eminent til at fremdrive. Så det er dybere og mere kompakt, men også med nuancer af lidt mørkere krydderier, der gør den spændende.