La Maison Carrée Auvernier Chasselas Sur Lie 2023
Schweiz, Neuchatel Auvenier
Hvidvin, Chasselas
Normalpris kr. 235,-, Set til kr. 210,-
Vinova
5 Stj., 95 Pts.
Hvidvin fra Schweiz. Det lyder lidt eksotisk, for det er ikke så ofte, man støder på schweiziske vine herhjemme. Det er dog ikke fordi, der ikke laves fantastisk vin i Schweiz, men snarere fordi mange af dem er skrækkeligt dyre at komme i nærheden af. Du skal da også slippe på den gode side af 200 kroner for denne vin, der er lavet på Chasselas-druer, der er en lokal specialitet. Særligt i Neuchatel Auvenier-området er det en klassisk sag at skabe Chasselas-vine, der lagrer på bundfaldet, og i dette tilfælde giver det en enormt flot hvidvinsoplevelse. Kan man sammenligne med Bourgogne? Ja, lidt. Kan man sammenligne med hvid Rhone? Måske en smule. Men i virkeligheden er denne vin helt sin egen – lidt på samme måde som vinene fra det franske Jura-område. Ikke at det smager på samme måde, men mere fordi det har sin helt egen, unikke karakter. Den cremede fornemmelse og dybe smagsoplevelse er sat sammen med en elegant friskhed, der betyder, at prisen er helt og aldeles fair. Et charmerende, schweizisk bekendtskab.