Vincent Gaudry Gaudry’Olle Sauvignon Blanc IGP 2022
Frankrig, Loire
Hvidvin, Sauvignon Blanc
Normalpris kr. 185,-, Set til kr. 135, –
Vinova
5 Stj., 93 Pts.
Vincent Gaudry er et hus, der lever på flotte Sancerre-vine. Men det lille, fine område i Loire-dalen er efterhånden blevet så hypet, at man skal være godt ved muffen for at mæske dig i vinene derfra. Kan man i stedet finde gode vine fra områderne lige på den anden side af Sancerre-områdets grænse, kan man virkelig få valuta for pengene. Desuden er produktionskravene lidt mere lempelige, så vinmagerne kan bedre tilrettelægge produktionen efter, hvad der rent faktisk får druerne til at præstere bedst muligt. Fra en producent, der går så meget op i biodynamik, at det halve kunne være nok, får du her en meget fin, ren, let og saftig Sauvignon Blanc, der godt nok er skabt af druer lige udenfor den fine og ‘ægte’ del af Sancerre, men som til gengæld smager friskt, sprødt og rigtig lækkert.