Prieler Schützen Ried Seeberg 2023
Østrig, Burgenland
Hvidvin, Pinot Blanc
Normalpris kr. 179,-, Set til kr. 159,-
Jysk Vin
4 Stj., 92 Pts.
Det er i den grad en atypisk Pinot Blanc, der er havnet i flaskerne hos østrigske Prieler. Druerne er høstet fra Ried Seeberg-plateauet, der i en fjern fortid var dækket af havet, og det giver en anderledes jordbund med en del kalksten og skifer. Det er med til at sikre et Pinot Blanc-udtryk, der er friskt, fint og elegant, og det gør den til en vin, der har en helt anden finesse, end hvad man finder i flertallet af Pinot Blanc-vine. Det er en rigtig fin oplevelse, der er mere diskret i dybden og mere luftig, end hvad jeg normalt forventer af denne vintype.