KLASSISK TOPKLASSE FRA CHOREY LES BEAUNE

Domaine Doussot-Rollet Chorey les Beaune Les Ratosses 2022 
Frankrig, Bourgogne 
Rødvin, Pinot Noir 
Normalpris kr. 390,-, Set til kr. 349,-  
Jysk Vin 
5 Stj., 97 Pts. 

Næsten alt ved denne vin er helt klassisk, og ord som ‘elegant’, ‘sublim’ og ‘fløjlsblød’ trænger sig i den grad på. Alt det klassiske findes dels i Bourgogne-området, Pinot Noir-druen, det familiedrevne vinhus, den omhyggelige udvælgelse af druerne og arbejdet med druerne, der holdes så naturligt som overhovedet muligt. Femte generation på vingården har her skabt en vanvittigt lækker vin, der hører til de helt fløjlsbløde, frugtige og elegante røde Bourgogne-vine, der med imponerende friskhed koblet med lyse bær, lækre frugter og en vidunderlig dybde fra den nænsomme fadlagring. 12 måneder på en blanding af nye (15%) fade og brugte fade er lige hvad der skal til, for at give friskheden det perfekte løft. Sublim oplevelse fra Chorey Les Beaune i Bourgogne.