SCHWEIZISK AKKURATESSE FRA BOURGOGNE

Vuillemez Pere & Fils Bourgogne 17 Rubis 2021 
Frankrig, Bourgogne 
Rødvin, Pinot Noir 
Normalpris kr. 269,-, Set til kr. 239,-  
Jysk Vin 
4 Stj., 94 Pts. 

Der er schweizisk akkuratesse i produktionen af vinene fra Vuillemez Pere & Fils. Det er nemlig en tidligere urmager fra Schweiz, der står bag vingården, der blev etableret i 1989, og som byder på flot, rød Bourgogne i den uberørte og stramt skårne stil. Duften er den klassiske Bourgogne-kostald, mens smagen er ren og nydelig uden ret meget påvirkning fra vineriet. Det er slankt, diskret og enormt friskt, hvilket gør dette til en super charmerende Bourgogne, der sparer lidt på de bløde og rødfrugtede nuancer for at skrue lidt mere op for elegancen og friskheden.