BLØD OG UFARLIG ALLROUNDER

Mare Meua Garnacha 2023 
Spanien,  
Rødvin, Garnacha 
Normalpris kr. 89,95, Set til kr. 49,95 
Supervin 
4 Stj., 89 Pts. 

Garnacha-druen giver oftest bløde og frugtige vine. Især hvis den er vokset i varme og solrige områder, som f.eks. i den østlige del af Spanien omkring Valencia. Det er her, Mare Meua-vinene bliver lavet, og de er per definition charmerende, ukomplicerede og nemme at have med at gøre. Sådan er det også med denne rødvin, der er blød, frugtig og meget alsidig i forhold til anvendelse og målgruppe. Det er et fint bud på en fuldstændig ufarlig allrounder, der rammer alle lidt – og dermed ikke rammer ret mange helt derinde, hvor man bliver decideret forelsket i den.