Dominio del Aguila Viñas Viejas 2020
Spanien, Ribera del Duero
Hvidvin, Albillo
Normalpris kr. 799,95, Set til kr. 649,95
Supervin
3 Stj., 96 Pts.
Ribera del Duero er berømt for at byde på nogle af verdens flotteste rødvine. Det går lidt langsommere med at opbygge ryet for hvidvine, men mange vinhuse er rigtig godt på vej. I stedet for at rykke hvidvinsproduktionen til Rueda, som mange ellers har gjort, er store huse som Dominio del Aguila begyndt at gøre ekstra meget ud af de druer, der vokser på markerne i Ribera del Duero. Denne Viñas Viejas er et enormt flot bevis på dette. For selv om vi i Danmark har knap så lang tradition for at drikke hvid Ribera del Duero, så er det bestemt ikke unge druestokke, der bliver brugt. Op til 120 år gamle stokke leverer druerne til denne vin, der gærer dybt under jorden i meget kølige temperaturer, og som lagrer i hele 35 måneder på fad. Det giver en imponerende fedme og krydret fornemmelse, men stadig med enormt meget friskhed og finesse. Det er klart, at en vin som denne koster mange penge. Du skal imidlertid have smagt mange vine, for at du for alvor sætter pris på alle de flotte noter fra blomster over noget smørfedme og mineralske finesser. En fremragende hvidvin – men mest til feinschmeckere.