DISKRETE NOTER I ÅRGANGS-CREMANT

Veuve Ambal Cremant de Bourgogne Blanc Brut Millessime 2022 
Frankrig, Bourgogne 
Bobler, Aligoté/Chardonnay/Gamay/Pinot Noir 
Normalpris kr. 219,95, Set til kr. 119,95 
Supervin 
4 Stj., 92 Pts. 

Hvis du er ude efter en let og diskret flaske bobler, så kan det være, at Veuve Ambal rammer dig med denne Brut Millessime fra 2022. Vi er i Bourgogne, og boblerne er dejlige og fine. Smagsmæssigt er alle fire druesorter temmelig tilbageholdende, og det betyder på den ene side, at Aligoté, Chardonnay, Gamay og Pinot Noir er balanceret fint i forhold til hinanden, men på den anden side har jeg også en fornemmelse af, at ingen af dem rigtig får plads til at gøre det, de er bedst til. Der er balance, det er rart og behageligt, men jeg savner en smule mere dybde, hvis jeg skal helt op og være decideret lykkelig.