RUNDE FORMER PÅ KNIVSKARP CREMANT

Sipp Mack Extra Brut Cremant d’Alsace 2020 
Frankrig, Alsace 
Bobler, Pinot Blanc/Chardonnay/Pinot Noir 
Normalpris kr. 175,-, Set til kr. 159,-  
Jysk Vin 
5 Stj., 94 Pts. 

Champagne kommer fra Champagne. Hvis du rammer en flaske bobler fra et andet område af Frankrig, hedder den formentlig Cremant, og hvis den har tilføjelsen ‘d’Alsace’, så kommer den fra Alsace-området. Alt andet er egentlig ens mellem de to typer af bobler, og det kan man faktisk godt fornemme på denne dejlige og knastørre Cremant, der er lavet på Chardonnay og Pinot Noir, der begge er blandt de mest brugte druer i Champagne – og så Pinot Blanc, der lægger druer til mange lækre Alsace-vine. Det hele går rigtig lækkert op i en højere enhed, hvor de tørre og behagelige noter minder om Champagne. Frugten er lidt rundere, men balancen er flot, og dermed er Sipp Mack et godt bevis på, at du får lidt ekstra for pengene, hvis du går en tand højere op i pris end på de billige Cremant’er.