Landauer Beerenauslese Cuvee 2015
Østrig, Burgenland
Søde vine, Pinot Blanc/Welschriesling
Normalpris kr. 149,-, Set til kr. 99,-
Scandinavian Wine and Chocolate
4 Stj., 90 Pts.
Det er med en god portion forventninger, at jeg smager denne Beerenauslese fra østrigske Landauer. For jeg har tidligere smagt husets dessertvin på Zweigelt-druen, og den var aldeles lækker. Her er det Pinot Blanc og Welschriesling, der er brugt i blendet, og det giver en lidt tykkere og mere honningagtig stil, der kan virke en smule klistret, men som ikke desto mindre rummer masser af spændende aromaer. Der er 50 cl. I flasken, og det er nok til et fornuftigt selskab, for det er ikke en dessertvin, man drikker uendelige mængder af. Det er fint, men jeg kunne ønske mig lidt mere syre til at sikre den perfekte balance.