SUPERFLOT SUPERTOSCANER

Monte Antico 2019 
Italien, Toscana 
Rødvin, Sangiovese/Merlot/Cabernet Sauvignon 
Normalpris kr. 109,-, Set til kr. 79,95 
Jysk Vin 
5 Stj., 92 Pts. 

Her får du indbegrebet af en supertoscaner, der stadig er mere toscaner end de fleste. For med 85% Sangiovese-druer får du den tørre og lidt bidske syre, der er så charmerende (for dem der kan lide det), men med en fin blød afrunding fra den lille andel Merlot-druer og en kødfuld og frugtdyb kerne fra Cabernet Sauvignon-druerne. De tre druesorter er smeltet lækkert sammen i fadlagringen, og det får Monte Antico til at fremstå super behagelig og afbalanceret. En superflot supertoscaner til en super konkurrencedygtig pris.