MESTERLIGT MENDOZA-BLEND

Enzo Bianchi Gran Corte Seleccion de Parcelas San Rafael 2018  
Argentina, Mendoza  
Rødvin, Malbec/Cabernet Sauvignon/Merlot/Petit Verdot  
Normalpris kr. 599,95, Set til kr. 499,-   
Andrup Vin  
3 Stj., 95 Pts.  

Der er power ud over alle grænser i denne argentinske rødvin. Den er skabt på den argentinske nationaldrue Malbec i fin kombination med Cabernet Sauvignon, Merlot og Petit Verdot. Det giver den både et klassisk argentinsk præg, men det understreger også vinhusets kraftige inspirationer fra Bordeaux. Stilen er både kraftig, tæt, blød og rødfrugtet, for der er flot balance i de mange frugtige og krydrede udtryk. De giver en solid og markant bund i smagen, men uden at det nogensinde kommer til at virke stærkt eller tungt. En enormt flot og helstøbt vin, der er den perfekte ledsager til en velskabt rød steak. Den ligger dog også i en prisklasse, hvor der skal noget særligt til, for at forventningerne bliver indfriet.