LILLE ZWEIGELT CHARMERER

Scheiblhofer Neusiedlersee Zweigelt 2022 
Østrig, Burgenland 
Rødvin, Zweigelt 
Normalpris kr. 119,95, Set til kr. 74,25 
Andrup Vin 
5 Stj., 93 Pts. 

Som druesort er Zweigelt helt sin egen – og alligevel med klare fornemmelser af flere forskellige stilarter. Den lyse og friske stil kan minde om Pinot Noir, mens dybden snarere kan have en rund og mørk frugtfornemmelse, der kan minde om en behersket Garnacha. Til sammen giver det en stil, der peger i flere retninger, men dygtige vinmagere formår at sikre balancen, og det er lige præcis det, Scheiblhofer præsterer her. Der er frugtsyre, bløde bær og en bund, der har den helt rette mængde krydderi efter 6 måneder på fad. En rigtig fin vin i sin prisklasse.