Haselgrove Staff 2022
Australien, Adelaide Hills
Hvidvin, Chardonnay
Normalpris kr. 124,-, Set til kr. 90,-
Scandinavian Wine & Chocolate
4 Stj., 90, Pts.
Når Chardonnay kommer fra de lidt varmere egne, kan det nogle gange blive en mere fyldig fornemmelse af tungere frugter. Det er tilfældet for Haselgrove Staff, der er skabt på druer fra Adelaide Hills i det sydlige Australien. Her fornemmer man tydeligt kombinationen af solskin og krydderier, men også de lidt højere luftlag, der giver en frisk syre. Det er som om, den ikke helt placerer sig i hverken den ene eller den anden side af spektret, for der er noget coolness, der er sprødt og lækkert, men der er også noget tyngde, der kan minde lidt om det, der også kendetegner Chardonnay fra Californien eller andre oversøiske områder. Uanset hvad, så er det en fin og velskabt Chardonnay, der ikke står tilbage for det niveau, man ellers kan finde i pris-kategorien omkring de 100 kroner.