GIANT STEPS KRÆVER OPMÆRKSOMHED

Giant Steps Yarra Valley 2022 
Australien, Yarra Valley 
Rødvin, Pinot Noir 
Normalpris kr. 419,-, Set til kr. 379,-  
Jysk Vin 
3 Stj., 92 Pts. 

Du er tilgivet, hvis du ikke lige kan placere Yarra Valley på et Australien-kort. For det er et lille vinområde, der ligger i Victoria-distriktet i den sydøstlige del af det store land. Her har Giant Steps skabt en Pinot Noir, der har et tungt prisskilt, og som skal masseres til rette i glasset, inden den for alvor folder sig ud. For den er lidt snerpet og utilgængelig i begyndelsen, hvor den næsten kan tendere til det syrlige og lidt for diskrete. Efterhånden åbner den sig dog og får lidt en lidt mere tilgængelig og imødekommende stil. Men du skal være beredt på en Pinot Noir, der skal have masser af opmærksomhed, hvis du skal have det optimale ud af dens ferske og især friske stil.