ARZUAGA MED TOP-RIBERA-NIVEAU

Tinto Arzuaga Reserva 2020 
Spanien, Ribera del Duero 
Rødvin, Tempranillo 
Jysk Vin
Normalpris endnu ukendt
96 Pts. 

Ribera del Duero-huset Arzuaga er en af de klassiske historier om en familievingård. Godt nok har Arzuaga-familien ikke ejet gården i flere generationer, men de har overtaget marker og produktion med et kæmpe potentiale. Det er ikke så længe siden, jeg havde fornøjelsen af at smage 2019-udgaven af denne Reserve, der er i handlen nu, men nu er den næste årgang også dukket op. Og selvom 2019’eren var skøn, så er 2020’eren endnu mere imponerende. Den har alt, hvad jeg ønsker mig af en vellagret Ribera del Duero. Masser af dybde, farve, frugt, urt og en vidunderlig syre. Lagringspotentialet er stort, men en af forskellene på 2019 og 2020 er, at 2020’eren virker lidt varmere i sit udtryk og lidt mere klar til at blive drukket allerede i en ung alder. Glæd dig til den kommer i handlen i Danmark – det er Ribera del Duero fra en skuffe, der sandsynligvis overgår den pris, den får.