REN OG FIN CHIANTI-FRUGT

Gagliole Rubiolo Chianti Classico 2021 
Italien, Toscana 
Rødvin, Sangiovese 
Normalpris kr. 209,-, Set til kr. 189,-  
Jysk Vin 
4 Stj., 94 Pts. 

Det hænder, at Chianti kan være lidt utilgængeligt at gå til, men Rubiolo er beviset på, at det slet ikke behøver være sådan – heller ikke når tilbudsprisen er under 200,-. For denne Chianti Classico har en vidunderlig frugtdybde – og det skal bestemt ikke læses som sødme. For det er snarere helt rene og fine frugter, der brillerer med saftige noter og en fersk men behersket syre. Det fornemmes med andre ord, at vinen er lagret delvist på cementtanke og delvist på små, franske fade. Det giver en kompleksitet og komplethed i stilen, som smager rigtig dejligt.