BLØD OG KRAFTFULD PORTUGISER

Beyra Reserva 2022 
Portugal, Beira Int. 
Rødvin, Tempranillo/Touriga Nacional/Mencía 
Normalpris kr. 169,95, Set til kr. 69,95 
Supervin 
5 Stj., 92 Pts. 

Vinhuset bag Beyra-vinene har præsteret store gigant-vine og lidt mere hverdagsagtige vine, der alle har ramt fine niveauer indenfor deres prisklasser. Her er det en Beyra Reserva, der er sat sammen af Tempranillo, Touriga Nacional og Mencía-druer, giver en enormt blød og saftig vin. Man fornemmer tydeligt, at Tempranillo-druerne er solbrændte og saftige, at Touriga Nacional sætter det krydrede portugisiske præg på herlighederne, mens Mencía-druen bidrager med syre og saftig kant. Det giver en vin, der smager dejligt, og som har en sommerlig fornemmelse side om side med den bløde og fyldige stil. Personligt ville jeg elske lidt mere syre og kant, men til en grillaften med ketchup og sennep ud af begge ører, skal der noget volumen til i smagen, og det får man i flot stil i denne vin.