KRAFTIG GRENACHE-DREVET RHONE

St. Antonin, 2022 
Frankrig, Rhone 
Rødvin, Grenache/Syrah/Mourvedre 
Normalpris kr. 135,-, Set til kr. 109,-  
Jysk Vin 
4 Stj., 92 Pts. 

Hvis du er til kraftig Rhone-vin, der har masser af power, uden at det bliver tørt, sammensnørret og brysk, som de nordlige Syrah-vine fra Rhone kan være, så er St. Antonin et spændende bud. For den er propfuld af smag, og det virker lidt bombastisk i begyndelsen. Det er frugterne, der giver tyngde – og krydderierne følger trop fremfor at stjæle billedet. Den er lavet på 80% Grenache, mens Syrah og Mourvedre fordeler sig med 10% på hver. Til den kraftige grill-køds-aften kan den matche maden, men den er nok for voldsom som hyggevin efterfølgende.