ULTRACHARMERENDE SANTENAY

Nicolas Perrault Santenay 2022 
Frankrig, Bourgogne  
Rødvin, Pinot Noir 
Normalpris kr. 275,-, Set til kr. 235,-  
Vinova 
5 Stj., 95 Pts. 

4 hektar er ikke ret meget. Heller ikke for en Bourgogne-bonde. Nicolas Perrault virker imidlertid til at have gjort det til en styrke, der gør ham endnu mere fokuseret i de enkelte vine. For denne Santenay fra 2022 er ikke bare ung og frisk. Den er også super saftig og struktureret på den der måde, som kun de dygtigste Bourgogne-producenter evner. Det er frugtdrevet og let, men det er også medrivende, elegant og nydeligt. Fadlagringen lægger sig kun som en helt diskret antydning i smagsbilledet. Hele historien omkring vinene fra Nicolas Perrault – og ikke mindst kvaliteten af smagen – gør at jeg ville skyde denne Santenay til at koste væsentligt mere. Men til både normalpris og tilbudspris er der imponerende value for pengene.