Acinatico Amarone della Valpolicella Classico 2020
Italien, Valpolicella
Rødvin, Corvina/Molinara/Rondinella
Normalpris kr. 299,-, Set til kr. 269,-
Jysk Vin
4 Stj., 93 Pts.
Acinatico har sit navn på en skøn Ripasso – og også på denne Amarone, der kan betragtes som Ripassoens ‘moder’. Det er nemlig resterne fra Amarone-produktionen, der giver Ripassoen sin ekstra markante dybde. Og måske har Amaronen trukket rigeligt af power ud af druerne, så Ripassoen bliver fint afdæmpet, for i Amarone-versionenaf Acinatico er der i hvert fald ikke sparet på pompøsiteten. Det gør vinen lidt tung i bagdelen, og de 16% alkohol er med til at gøre den i stand til at skære igennem selv de rigtig fede madretter. Vurderet som en Amarone kunne jeg godt bruge lidt mere finesse i de store smagsflader. Vurderet som en kraftig Valpolicella er det en helt fin vin til prisen.