Cantine Povero Priore Barolo 2019
Italien, Piemonte
Rødvin, Nebbiolo
Normalpris kr. 299,-, Set til kr. 175,-
Scandinavian Wine & Chocolate
5 Stj., 94 Pts.
Der er både elegance og dybde i smagen i denne Barolo fra Cantine Povero. Det er klassisk Barolo med dybde i syrestrukturen og alligevel en imødekommende frugt, der giver et tilgængeligt udtryk. Den har fået en fornuftig portion fad, uden at den drukner i det, og det er et kvalitetsstempel i mine øjne. For i denne prisklasse kan man sagtens finde ultrastram Barolo, der smager som en morgensur mandag, hvor der ikke var timer nok til at blive frisk til en ny uge. Og man kan godt finde meget frugtdrevne Nebbiolo-vine, hvor al den farlige syre og tanniner er blevet aflivet. Men at finde en Barolo, der både har den stolte syre og den dybe frugt på samme tid, er ikke noget, der sker hver dag. Hos Cantine Povero lykkes det at finde den papirstynde balance, og det fungerer fornemt.