LÆKKER OG ENKEL VELTLINER

Pröglhöf Small Pepper 2022 
Østrig, Niederösterreich 
Hvidvin, Grüner Veltliner 
Normalpris kr. 115,-, Set til kr. 115,-  
Nærmeste forhandler: contact@wineexperience.dk 
5 Stj., 93 Pts. 

Pröglhöf er et østrigsk vinhus, der ved, hvad de laver. Det har nemlig eksisteret siden 1771, og selvom der i sagens natur er skiftet ud i besætningen undervejs, så fornemmer man, at det familiedrevne vinhus fra Niederösterreich både kender sine begrænsninger og sine muligheder for at få det bedste frem i deres vine. Denne Grüner Veltliner er mit første møde med Pröglhöf, og jeg nyder den ukomplicerede og simple måde, at denne vin får lov at fremstå helt ren og frisk. Der er ikke noget halløj, der skal pakke syren og frugten ind – det er bare den rene vare, på en måde hvor troværdighed, ærlighed, charme og umiddelbar nydelse er i centrum.