CHARMERENDE ROSÉ FRA ØSTRIG

Schloss Bockfliess Rosé 2023  
Østrig, Niederösterreich 
Rosé, Zweigelt/St. Laurent 
Normalpris kr. 129,-, Set til kr. 79,-  
Holte Vinlager 
5 Stj., 92 Pts. 

De østrigske druesorter Zweigelt og St. Laurent giver røde vine med en flot kombination af frugtig dybde og saftig friskhed. Derfor er de også oplagte at lave rosévin på, og Schloss Bockfliess’ 2023-rosé er et rigtig godt bevis på dette. Den er blød og charmerende, men uden på nogen måde at have sødme. I stedet er det en dyb frugtfornemmelse, der smyger sig omkring de friske noter, der strutter i glasset i massevis. Rigtig fin rosé til en meget flot pris.