Zantho Pinot Noir Reserve 2021
Østrig, Burgenland
Rødvin, Pinot Noir
Normalpris kr. 159,95, Set til kr. 139,-
Andrup Vin
4 Stj., 91 Pts.
Her er vi i østrigske Burgenland, hvor producenten Zantho holder til. Jeg er ret vild med husets søde Icewine, der er perfekt balanceret – og den friske og prisvenlige Grüner Veltliner. Derfor møder jeg også denne Pinot Noir med en vis forhåbning om et lille mirakel, og selvom miraklet udebliver, så er det faktisk en helt fin vin. Den har den klassiske Pinot Noir-friskhed, men den rummer også nogle lidt dybere og mere krydrede noter fra fadet. Nogle af dem giver en lidt bitter fornemmelse, der holder den fra at komme helt op i de fineste karakterer. Men det er en både fornuftig og hæderlig Pinot Noir.