Castelli di Verduno Barbaresco 2020
Italien, Piemonte
Rødvin, Nebbiolo
Normalpris kr. 350,-, Set til kr. 295,-
Vinova
4 Stj., 94 Pts.
Det her er en Barbaresco i den rigtig spændende og super interessante afdeling. Den holder lidt igen på mange af sine lækkerier, som i første omgang bliver antydet i flere niveauer. De fremstår som friske, lette og meget livlige noter, der efterhånden begynder at udfolde sig i mere frugtige lag. Men helt åben og frugtig bliver den aldrig – og det skal betragtes som et plus, for det her er netop en vin, der formår at imponere med antydningens fine balancekunst.