Michel Caillot Meursault Le Limozin 2016
Frankrig, Bourgogne
Hvidvin, Chardonnay
Normalpris kr. 949,95, Set til kr. 499,95
Supervin
4 Stj., 96 Pts.
Nogle gange er de rigtig store hvidvine lidt besværlige at gå til. De kan være så propfulde af spændende nuancer, at det bliver for meget af det gode. Michel Caillot har med denne vidunderlige enkeltmarksvin formået at lave en eksklusiv klassevin, der samtidig er helt nede på jorden og nem at forstå. Der er en imponerende kompleksitet mellem den rene (og stadig friske) Chardonnay, de aldersprægede noter med noget sødme og nøddeagtigt og fadlagringens krydrede og cremede tilføjelser. Le Limozin er en mark i Meursault-området, så vi har altså at gøre med en sjælden vin, der er dyrket med største respekt for de særlige forhold, der gør sig gældende på lige netop denne mark. Det kan mærke og fornemme – og man kan fornøje sig med det, både hvis man er ultranørdet og vil på opdagelse i Meursaults finurligheder, og hvis man som mere utrænet smager vil opleve en hvidvin, der kan noget helt ekstraordinært.