RIGELIGT KANTET CAVA MANGLER BALANCE

Duc de Foix Cava Brut 
Spanien, Cava 
Bobler, Xarel-lo/Macabeo/Parellada 
Normalpris kr. 85,- 
Dinvinhandel 
3 Stj., 87 Pts. 

Cava har en evne til at være ret charmerende, ofte også i de billigere prisklasser. Duc de Foix Brut er imidlertid en Cava, der vinder mest på sin pris, for smagsmæssigt har den lidt svært ved at hænge helt sammen. Der er godt med frugt, men det er også suppleret med en lidt kantet syre, der til tider kan virke en smule bitter. Så den rammer ikke helt det niveau, der skal til, for at jeg selv ville vælge den til sommerfesten. Men jeg ville ikke tage hjem i vrede, hvis andre serverede den for mig, for den er absolut til at drikke.