Fio Socalcos 2020
Tyskland, Mosel
Hvidvin, Riesling
Normalpris kr. 175,-, Set til kr. 145,-
Vinova
4 Stj., 91 Pts.
Sikke et løjerligt navn til en tysk hvidvin. Men der ligger selvfølgelig en historie bag, for den ene del af vinhuset FIO er portugiser. Vinstokkene, der leverer druer til denne vin, vokser på terrasser, som på portugisisk hedder ’socalcos’. Det er forklaringen – og måske ligger der også et lille ekstra hint i den portugisiske kobling. For der er lidt portugisisk præg over denne vin, der på trods af de typiske Riesling-træk kan minde lidt om de friske, unge og rene Vinho Verde-vine, som jeg elsker ganske højt. Her er det som om, at frugtdelen af smagen er en smule mere tilbageholdende, end jeg kunne ønske, for den måtte gerne være lidt mere fremme i skoene. Smag den som en spændende oplevelse af en Riesling, der er moderne i både stil, udtryk, indpakning og samlet smag. Den vil helt sikkert ramme nogle – men næppe alle.