Det er ikke sjældent, at der opstår en umiddelbar forbavselse, når en blindsmagning ender i afsløringen af, at vinen var fra Portugal. Mange forbinder portugisisk rødvin med tunge og bastante krydderbøffer, der har et rustikt og gammeldags præg.
Men sådan forholder det sig heldigvis ikke (kun). For guderne skal vide, at selvom der fortsat findes skrappe og heftige portugisiske vine, så er udtrykket efterhånden ved at være sluppet rigtig fint igennem en skarp modernisering. Indtrykket er dog, at der skal meget til at rykke på vinelskernes fordomme, så blindsmagninger er en god indgang til at få fordomsfri vurderinger af vinene fra det lune land ved Atlanterhavskysten.
Flere af de vinsmagere, vi har haft besøg, som er faldet for hemmelige portugisere, har normalt haft præferencer for sydamerikanske vine – eller andre oversøiske bulderbasser – samt naturligvis en forkærlighed for spanske dråber. Og den moderne portugisiske vinstil kan da også godt sammenlignes med den moderne spanske tilgang.
Portvin er selvfølgelig stadig Portugals stolthed, men tag ikke fejl af de søde vine fra Setubal, der har et lidt friskere udtryk, men stadig masser af nuancer. Hvidvinene er i stor udvikling, og det samme gælder rødvinene, der ofte er blends af forskellige lokale druer. Det virker imidlertid til, at de yngre producenter i Portugal har fået en langt skarpere fornemmelse for, hvordan de skal sammensætte deres traditionelle druer, så vinene får et mere internationalt præg, uden at de går på kompromis med druernes særpræg.
Ligesom i Spanien kan man som tommelfingerregel regne med, at vinene fra Algarve i Syd er frugtrige og solbrændte, mens der er lidt mere friskhed i nuancerne i de nordligere vine. Men uanset om du kigger mod Nord, Syd eller centralt i landet, så er Portugal et lille fint skatkammer af spændende hemmeligheder, som du ikke vidste, at du sikkert vil bryde dig enormt godt om.