Silice Blanco 2021
Spanien, Ribeira Sacra
Hvidvin, Treixadura
Normalpris kr. 185,-, Set til kr. 160,-
Vinova
5 Stj., 94 Pts.
Vi er i det galiciske Ribeira Sacra-område, hvor Silice byder på en serie af spændende og meget lokalt prægede vine. Der findes en speciel rosé på Mencía-druen, en fin rød på samme drue – og så prikken over i’et med denne blændende hvidvin på Treixadura-druen. Her får du en hvidvin, der på samme tid er knivskar og sprød i sin friskhed, men som også er enormt blød og charmerende i sin frugt. Du får et enormt friskt og samtidig blidt udtryk, når frugter, syre og små finurlige noter af urtekrydrede hints driver vinen fremad. Smagsmæssigt ville jeg sagtens kunne gætte den til en noget højere pris, for her er rigtig høj værdi for pengene.