O Fillo da Condesa 2022
Spanien, Rias Baixas
Hvidvin, Albariño
Normalpris kr. 119,95, Set til kr. 99,-
Andrup Vin
4 Stj., 90 Pts.
Albariño-druen er noget helt særligt på vestkysten af den iberiske halvø. Både i Portugal og i Spanien kan denne druesort give nogle sublime, friske hvidvine, og ofte er de også oppe i de lidt dyrere prisklasser. Derfor er det værd at spærre øjnene op, når en rigtig fin Albariño er i handlen til en pris, der på en god dag ligger under 100 kroner. O Fillo da Condesa smager af alt det, en Albariño skal smage af. Den gør det på en behagelig og let drikkelig måde, for lagringen giver en blød og behagelig struktur, der kompenserer for, at smagen ikke spræller af nuancer og finesse, men som til gengæld skaber samling på alle de fine friske, grønne og florale noter.