GRÅ-MELERET GARNACHA-ROSÉ

Gris de Gris Premium 2022 
Frankrig, Pays d’Oc 
Rosé, Grenache Gris 
Normalpris kr. 80,-, Set til kr. 80,- 
Den gode vino 
4 Stj., 89 Pts. 

Garnacha kan en masse. Og har en masse varianter. Der er den klassiske rødvins-Garnacha. Og så er der Garnacha Tintorera, som er en af de eneste druesorter i verden, hvor frugtkødet – og ikke bare skindet – er rødt. Du kan også finde fine hvidvine på Garnacha Blanca – og såmænd også en mere grå-meleret variant af druen, som hedder Grenache Gris. Det er den, der er brugt til denne rosé, der har en sart kulør, der kan virke lidt falmet, men som giver et fint omrids til den frugtige smag. Det er ikke en frugtbombe, som Grenache-vine kan være, men i stedet er det en vin, der har frugtnuancerne, men hvor de er pakket sirligt ind i en sart lethed. Det gør Gris de Gris til en fin rosé, der antyder en masse, uden at den for alvor slipper en enkelt af nuance-retningerne løs.