Rochioli 2022
USA, Californien
Hvidvin, Sauvignon Blanc
Normalpris kr. 395,-, Set til kr. 350,-
Jysk Vin
5 Stj., 96 Pts.
Californien er en kompleks størrelse – og alt for stort til at blive betragtet som enkelt vinområde. For der findes så mange små afkroge, hvor mikroklima giver unikke muligheder for at gøre noget anderledes og utraditionelt. De fleste forbinder californisk hvidvin med Chardonnay, men den anerkendte producent Rochioli ved, hvad der skal til, hvis man skal lykkes med at gå nye veje. Her er det Sauvignon Blanc-druen, der har fået præcis den opvækst, den kan drømme om på markerne i Russian River Valley, hvor Stillehavet fungerer kølende, og hvor den tilbagevendende dis og tåge beskytter druerne og giver flotte vilkår for at dyrke syren og friskheden. Smagsmæssigt er det på samme tid helt klassisk Sauvignon Blanc – og så alligevel med en større dybde og en blødhed, der giver kompleksitet og nuancerigdom. Det her er Sauvignon Blanc med ekstra meget af det hele, og med en finesse og kvalitet, der taler sit helt eget sprog.