El Cristo de Samaniego de Amaren 2020
Spanien, Rioja (Rioja Alavesa)
Rødvin, Tempranillo
Normalpris kr. 449,95, Set til kr. 279,95
Supervin
5 Stj., 96 Pts.
De fleste betragter Rioja som et samlet område, men der kan være ret stor forskel på, hvilket underområde, din Rioja-vin er fra. En lille tommelfingerregel er, at Rioja Alta er lidt friskere og mere saftig end ‘almindelig’ Rioja, og hvis du vil skridtet længere i det friske udtryk, kan du måske finde det i Rioja Alavesa.
Her er vi i den baskiske del af Rioja, og denne vin er et pragt-eksempel på kombinationen af Rioja-power og nordspansk friskhed. Der er kun lavet lidt over 7.000 flasker i denne årgang, og det vidner om, at vinhuset har sorteret grundigt for kun at bruge de druer, der er i den helt rigtige balance til det udtryk, vinen skal udstråle.
Det er lykkedes til fulde, for her er kraft og saftige bær og frugter – sammen med et cool udtryk, der giver flot dynamik i dybden og intensiteten. En formidabel, moderne, frisk og udtryksfuld Rioja.