Viña Solorca 2022
Spanien, Ribera del Duero
Rødvin, Tempranillo
Normalpris kr. 149,-, Set til kr. 79,-
Megavin
5 Stj., 93 Pts.
Tag ikke fejl. Jeg elsker klassisk og robust Ribera del Duero. Men der er dælme også noget forfriskende ved de mere moderne måder at håndtere Tempranillo-druerne på. Og det gør Solorca fremragende i denne vin, der har fået 9 måneders fad. Dels er det en begrænset fadlagring – og dels er den sket på en blanding af franske og amerikanske fade.
De er balanceret så godt, at der både kommer den krydrede kant fra den franske vintradition og den mere bløde og cremede amerikanske stil. Ingen af delene tager overhånd – i stedet hjælper de begge med at løfte den frugtige og bløde stil til et imponerende flot niveau. Især når tilbudsprisen tages i betragtning – så er det altså svært at finde en Ribera del Duero i den let tilgængelige stil, der kan hamle op med det her.