Piu Piu Petnat
Tyskland, Petnat
Bobler
Normalpris kr. 175,-, Set til kr. 150,-
Vinova
3 Stj., 88 Pts.
Da den danske forhandler af Piu Piu spurgte, om jeg ville smage denne PetNat, når jeg næste gang skulle smage bobler, sagde jeg ja – selvom jeg tænkte nej. For jeg har det virkelig svært med PetNat. Selvfølgelig er jeg nysgerrig, men jeg har faktisk aldrig smagt en PetNat, jeg rigtig brød mig om.
De har ofte den samme vibe som naturvin, fordi vinen får lov at udvikle sig selv uden tilsætning af sukker og andre skidt-stoffer (der ikke desto mindre gør livet lettere og den levende lidt tungere). Det resulterer ofte i en skarp og meget ucharmerende duft, der har det med at gå igen i smagen, der virker gæret, utilpasset, ubalanceret og alt muligt andet, der starter med u. På den anden side – det her er jo den virkelige vin. Den traditionelle vin, hvis naturen selv kunne bestemme. Så man bør jo lære det, og jeg bør kunne lide det.
Så sammen med min accept til forhandleren, er jeg ærlig og siger, at det bliver deres chance for at lade mig smage det, der kan blive den første PetNat, jeg kan lide. Under de præmisser, løsner jeg den gammeldags kapsel på flasken med den charmerende etiket – i håb om at jeg bliver ligeså begejstret for smagen, som jeg bliver for indpakningen.
Første indtryk er nedslående, for det vælter op med gæret lugt af ustyrlig fermentering. Og den (frem)brusende stil i glasset er heller ikke just charmerende. Første sip af glasset bekræfter mine fordomme, og jeg er tæt på at nå til den erkendelse, at jeg er blevet for gammel til noget, der i virkeligheden er så gammeldags som PetNat. Så gammeldags, at det igen er blevet moderne.
Men jeg giver det en ærlig chance. Lader glasset stå – smager i ny og næ – og efterhånden som den indelukkede gær-eksplosion fordufter, begynder det faktisk at smage ret okay. Det bliver aldrig den store oplevelse for mig, men den antager en vis form for balance, hvor de uregerlige nuancer bliver trætte af deres hidsige ‘du-kan-ikke-fange-mig’-leg rundt i glasset, og når de først falder til ro, er de til at forholde sig til.
Desværre opstår det moment først, når de lidt for brusende bobler er ved at fise af, og temperaturen er lidt højere, end jeg bryder mig om.
Så jeg kan stadig ikke lide PetNat. Men Piu Piu har givet mig troen på, at der måske kommer et tidspunkt, hvor jeg bliver gammel nok til at forstå de unge, der påstår, at de elsker det. Og gammel nok til at nyde bobler, som de smagte engang for flere hundrede år siden.
Piu Piu er den PetNat, jeg har været tættest på at kunne lide.